Behandling af personoplysninger

KIAtec ApS behandler personoplysninger i forbindelse med driften af appen BackTrace. Nedenfor finder du nærmere information om vores behandling af de personoplysninger, der indsamles, hvorfor vi indsamler oplysningerne, og hvad dine rettigheder er.

KIAtec ApS er dataansvarlig og kan kontaktes på følgende måder:

Postadresse:
Marielundvej 48, 4. sal
2730 Herlev.

Telefon: 70 26 08 44
E-mail: mail@kiatec.dk

1. Formål og frivillig brug

Formålet med BackTrace er at give dig et bedre og mere sammenhængende forløb, hvis du igennem længere tid har haft rygproblemer eller flere gentagne forløb med mange aktører. Du kan også vælge at bruge BackTrace til at følge din egen trivsel og udvikling, uanset om du indgår i et forløb som rygpatient eller ej.

I BackTrace er det muligt for dig at…

  • … registrere data om dig selv og om hvordan dine rygproblemer påvirker din dagligdag
  • … oprette mål, aktiviteter og aftaler
  • … dele dine data og på den måde sikre at relevante fagpersoner har de oplysninger om dig, som de har brug for, for at give dig en bedre oplevelse af dit rygforløb.
  • … have kontrol med dine egne data, og styre hvem der kan se dem, ved hjælp af samtykker
  • … blive mindet om aftaler og aktiviteter

Det er frivilligt at bruge BackTrace. Du kan altså ikke tvinges til at bruge BackTrace, og du vil ikke blive stillet dårligere, hvis du ikke bruger appen. Når du bruger appen, kan andre ikke se, hvem du er, hvilke oplysninger du har indtastet eller hvem du har aftaler med, medmindre du selv ønsker at dele disse oplysninger

2. Sådan fungerer BackTrace

2.1 Dataregistrering

Når du bruger appen, kan du registrere data om din fysiske funktionsevne, smerter, trivsel, livsstil m.m. Oplysningerne kan være til nytte for det valg af behandling, som de sundhedsfaglige personer i dit forløb skal foretage, ligesom det kan hjælpe dig selv med at følge den udvikling som din behandling fører til.

2.2 Mulighed for at sætte mål, oprette aktiviteter og aftaler

Du kan formulere mål for din udvikling, f.eks. at du vil gerne vil være bedre til at gå på trapper, eller at du gerne vil tabe dig. Du kan også oprette aktiviteter og aftaler, f.eks. træning eller besøg hos fysioterapeuten.

2.3 Mulighed for at dele data med samtykke

Hvis du indgår i et rygforløb, hvor en eller flere sundhedsfaglige personer har anmodet om at se dine data, kan du dele relevante data med de pågældende, ved at afgive samtykke til dette. Du kan dele både dine monitoreringsdata, og dine mål, aktiviteter og aftaler. Du kan give samtykke til at dele dine oplysninger med en bestemt person, eller med alle sundhedsfaglige personer i en given organisation. Du kan også kalde et samtykke tilbage, hvis du ikke længere ønsker at dele data med den person eller organisation som samtykket er givet til.

2.4 Notifikationer

Du kan få påmindelser om aftaler, opdatering af data, anmodninger om samtykke m.m., som sikrer at du bliver opmærksom på når der er noget som du skal reagere på.

3. Hvad er formålet med vores behandling af dine personoplysninger?

Formålet med BackTrace er at give dig et bedre og mere sammenhængende rygforløb, og at gøre det muligt at følge din egen udvikling.

KIAtec, og KIAtecs partnere, kan også bruge oplysningerne til statistiske formål på aggregeret og anonymiseret niveau, det vil sige data i ikke-personhenførbar, f.eks. for at fortælle, hvor mange der har taget BackTrace i brug, til at vurdere effekten af brugen af appen, samt til forskning og forbedring af de services som appen giver adgang til.

4. Hvilke personoplysninger behandles, og hvor længe opbevares de?

KIAtec behandler følgende personoplysninger om dig:

Oplysninger som er nødvendige for at kunne bruge appen, og som medvirker til at sikre at dine data kun kan tilgås af dig

  • NemID-oplysninger: Dit CPR-nummer og dit PID-nummer (et tal, der kan ”oversættes” til dit CPR-nummer)
  • Dit navn
  • Din E-mail adresse

Frivillige oplysninger (oplysninger som behandles hvis du vælger at indtaste dem):

  • Dit mobilnummer
  • Dine baggrundsdata (uddannelse, civilstand m.m.)
  • Helbreds oplysninger (oplysninger om din funktionsevne, smerter, trivsel, livsstil m.m.)
  • Dine aftaler
  • Dine aktiviteter
  • Dine mål

Oplysningerne bevares indtil du vælger at de skal slettes (det vil sige så længe du ønsker at bruge appen). Hvis du ønsker at data skal slettes, skal du henvende dig til KIAtec.
Hvis du ikke har brugt appen i mere end 6 måneder, vil du få en notifikation og blive bedt om at tage stilling til om du fortsat ønsker at benytte appen, eller om vi skal slette dine data.

6. hvor stammer dine oplysninger fra?

Vi behandler de oplysninger, som du selv registrerer i appen.

Vi registrerer dine NemID-oplysninger (dit PID-nummer og dit CPR-nummer), når du logger ind med NemID.

Vi kan i visse tilfælde hente dine stamdata (navn og adresse), samt dine aftaler med forskellige sundhedsaktører, fra Sundhedsdatastyrelsens Nationale Service Platform. Dette sker kun med dit udtrykkelige samtykke, i hvert enkelt tilfælde.

7. Udlevering af personoplysninger til andre

Som led i din ret til dataportabilitet kan du vælge at videregive oplysninger, som du har registreret i BackTrace, til de sundhedsfaglige aktører som indgår i dit rygforløb. Det foregår ved at du giver samtykke, hvorefter den sundhedsfaglige kan se de oplysninger som du har valgt at give vedkommende adgang til.

Vi giver aldrig andre adgang til dine oplysninger, uden dit udtrykkelige samtykke.

8. Dine rettigheder

Du har ret til at anmode om:

  • at se hvilke oplysninger, vi behandler om dig (indsigt)
  • at få rettet urigtige eller vildledende oplysninger (berigtigelse)
  • at få slettet oplysninger (ret til at blive glemt)
  • at få stoppet behandlingen af oplysninger (begrænsning af behandling)
  • at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling (indsigelse).

Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os ved at sende en mail til os.

Vi vil besvare din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for 30 dage. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at få bekræftet din identitet eller få yderligere oplysninger fra dig, før vi kan besvare din henvendelse. Dette gør vi for at sikre, at vi udleverer/sletter personoplysninger for den rette person og ikke til en person, der udgiver sig for at være dig.

9. Klage

Du kan klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet.

Datatilsynet er en uafhængig myndighed, der fører tilsyn med overholdelse af reglerne om databeskyttelse i Danmark. Du kan finde oplysninger om Datatilsynet, og om hvordan du klager på deres hjemmeside: https://www.datatilsynet.dk.

Hvis du ønsker at klage, bør du i første omgang kontakte os. Så har vi mulighed for at tage stilling til din henvendelse og eventuelt ændre den måde, vi behandler dine oplysninger på.

10. Relevant lovgivning

Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.